I moderne trådløse kommunikationssystemer er duplexere, triplexere og quadplexere vigtige passive komponenter til at opnå multibåndssignaltransmission. De kombinerer eller adskiller signaler fra flere frekvensbånd, hvilket gør det muligt for enheder at sende og modtage flere frekvensbånd samtidigt, mens de deler antenner. Trods forskellene i navne og strukturer er deres grundlæggende principper ens, hvor den største forskel er antallet og kompleksiteten af de behandlede frekvensbånd.
Dupleksenhed
En duplexer består af to filtre, der deler en fælles port (normalt en antenne) og bruges til at implementere funktionerne sende (Tx) og modtage (Rx) på den samme enhed. Den bruges hovedsageligt i frekvensopdelte duplexsystemer (FDD) for at forhindre gensidig interferens ved at adskille sende- og modtagesignaler. Duplexere kræver et højt isolationsniveau, normalt over 55 dB, for at sikre, at det sendte signal ikke påvirker modtagerens følsomhed.
Triplexer
En tripplexer består af tre filtre, der deler en fælles port. Den gør det muligt for en enhed at behandle signaler fra tre forskellige frekvensbånd samtidigt og bruges ofte i kommunikationssystemer, der skal understøtte flere frekvensbånd samtidigt. Designet af triplexeren skal sikre, at pasbåndet for hvert filter ikke belaster andre filtre og give tilstrækkelig isolation til at forhindre gensidig interferens mellem frekvensbånd.
Quadplexer
En quadplexer består af fire filtre, der deler en fælles port. Den gør det muligt for enheden at behandle signaler fra fire forskellige frekvensbånd samtidigt og er velegnet til komplekse kommunikationssystemer, der kræver høj spektral effektivitet, såsom bæreraggregationsteknologi. Quadplexerens designkompleksitet er relativt høj og skal opfylde strenge krav til krydsisolering for at sikre, at signalerne mellem frekvensbåndene ikke interfererer med hinanden.
Vigtigste forskelle
Antal frekvensbånd: Duplexere behandler to frekvensbånd, triplexere behandler tre frekvensbånd, og quadplexere behandler fire frekvensbånd.
Designkompleksitet: Efterhånden som antallet af frekvensbånd stiger, øges også designkompleksiteten og isolationskravene tilsvarende.
Anvendelsesscenarier: Duplexere bruges ofte i basale FDD-systemer, mens triplexere og quadplexere bruges i avancerede kommunikationssystemer, der skal understøtte flere frekvensbånd samtidigt.
Det er afgørende at forstå arbejdstilstandene og forskellene mellem duplexere, triplexere og quadplexere for at designe og optimere trådløse kommunikationssystemer. Valg af den passende multiplexertype kan effektivt forbedre systemets spektrumudnyttelse og kommunikationskvalitet.
Opslagstidspunkt: 03. januar 2025