I moderne trådløse kommunikationssystemer er duplexere, triplexere og quadplexere vigtige passive komponenter til opnåelse af multi-bånd signaltransmission. De kombinerer eller adskiller signaler fra flere frekvensbånd, hvilket gør det muligt for enheder at sende og modtage flere frekvensbånd samtidigt, mens de deler antenner. På trods af forskellene i navne og strukturer er deres grundlæggende principper ens, hvor hovedforskellen er antallet og kompleksiteten af de behandlede frekvensbånd.
Duplexer
En duplexer består af to filtre, der deler en fælles port (normalt en antenne) og bruges til at implementere funktionerne transmission (Tx) og modtagelse (Rx) på den samme enhed. Det bruges hovedsageligt i frekvensdeling duplex (FDD) systemer for at forhindre gensidig interferens ved at adskille sende- og modtagesignaler. Duplexere kræver et højt niveau af isolation, normalt over 55 dB, for at sikre, at det transmitterede signal ikke påvirker modtagerens følsomhed.
Triplexer
En tripplexer består af tre filtre, der deler en fælles port. Det giver en enhed mulighed for at behandle signaler fra tre forskellige frekvensbånd samtidigt og bruges ofte i kommunikationssystemer, der skal understøtte flere frekvensbånd samtidigt. Triplexerens design skal sikre, at hvert filters pasbånd ikke belaster andre filtre og giver tilstrækkelig isolering til at forhindre gensidig interferens mellem frekvensbåndene.
Quadplexer
En quadplexer består af fire filtre, der deler en fælles port. Det gør det muligt for enheden at behandle signaler fra fire forskellige frekvensbånd samtidigt og er velegnet til komplekse kommunikationssystemer, der kræver høj spektral effektivitet, såsom carrier aggregeringsteknologi. Quadplexerens designkompleksitet er relativt høj og skal opfylde strenge krav til krydsisolering for at sikre, at signalerne mellem frekvensbåndene ikke interfererer med hinanden.
Hovedforskelle
Antal frekvensbånd: Dupleksere behandler to frekvensbånd, tripleksere behandler tre frekvensbånd, og quadpleksere behandler fire frekvensbånd.
Designkompleksitet: Efterhånden som antallet af frekvensbånd stiger, stiger designkompleksiteten og isolationskravene tilsvarende.
Anvendelsesscenarier: Duplexere bruges ofte i basale FDD-systemer, mens triplexere og quadplexere bruges i avancerede kommunikationssystemer, der skal understøtte flere frekvensbånd samtidigt.
Forståelse af arbejdstilstande og forskelle mellem duplexere, tripleksere og quadplexere er afgørende for at designe og optimere trådløse kommunikationssystemer. Valg af den passende multipleksertype kan effektivt forbedre systemets spektrumudnyttelse og kommunikationskvalitet.
Indlægstid: Jan-03-2025
